Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/churros/ Dessert Julekonfekt, Juleopskrifter, Kager og søde sager, Konfekt og slik, Spansk mad

Churros

De sprøde spanskrør, churros drysset med flormelis. Det er SÅ godt!

Det er sjovt at lave churros selv og de smager helt fantastisk. Sprødt, sødt og lækkert. Det er ren nostalgi med sådan et kræmmerhus med varme spanskrør og sikke de dufter dejligt af jul.

Skønne at servere til decemberhygge, men også som tilbehør til en dessert eller det søde indslag til en børnefødselsdag, hvor man kan lave en masse fine kræmmerhuse og servere desserten i.

Prøv også: min bedste opskrift på risengrød >>

Churros
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT45M40
Ingredienser
  • 5 dl vand
  • 50 g smør
  • 50 g sukker
  • 0,50 tsk vaniljepulver
  • 1 tsk kanel
  • 0,50 tsk salt
  • 350 g hvedemel
  • 2 æg
  • 1 liter fritureolie
  • 100 g flormelis, til drys
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom vand, smør, sukker, vanilje, kanel og salt i en gryde og varm op til 90 grader.

Tag gryden af varmen. Kom indholdet fra gryden i en røreskål og rør hvedemel i, meget gerne i en røremaskine. Rør dejen glat og smidig ved lav hastighed, mens dejen køler af til 65-70 grader. Kom æggene i og rør dejen et par minutter mere.

Lad dejen køle af til 35 grader og kom den i en sprøjtepose med en lille stjernetyl på ca 9 mm.

Varm olien op i en tykbundet gryde til 170-175 grader.

Sprøjt churros i en længde på cirka 15 cm direkte ned i gryden med den varme olie. Hav en saks ved hånden til at klippe stænglerne over. Lav 4-6 churrus ad gangen. Lad dem stege i et par minutter på begge sider, til de er gyldenbrune og sprøde.

Tag de varme churros op med en hulske og lad dem dryppe af på en tallerken med et par stykker køkkenrulle.

Drys de varme frisklavede churros med flormelis, inden servering.