Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/moerbradboeffer-med-bloede-loeg/ Aftensmad Buffet, Efterår, Julefrokost, Juleopskrifter, Mormormad, Vinter

Mørbradbøffer med bløde løg, champignon og flødesauce

Mørbradbøffer med bløde løg er en klassiker på julefrokostbordet – og i det danske klassiske køkken i det hele taget.

Det er en herlig frokostret, som gør sig akkurat lige så godt, serveret med kartofler og en kålsalat som til godt groft rugbrød og syltede agurker.

Man kan sagtens afkorte stegetiden på mørbradbøfferne på panden og stille retten i ovnen, hvor den delvist kan stege færdig og delvist kan holdes lun, mens tilbehøret gøres klar til servering. Det skriver jeg lidt tips til under opskriften.

Mørbradbøffer med bløde løg og flødesauce
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT45M4
Ingredienser
  • 50 g bacon, i skiver
  • 1 tsk smør, til stegning
  • 1 svinemørbrad, ca. 500 g, afpudset
  • 250 g champignon, skåret i kvarte
  • 2 løg, skåret i ringe
  • 1,50 dl piskefløde
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 1 tsk timian, tørret
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 håndfuld frisk timian, eller persille, til anretning
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Steg bacon på en pande i en smule smør. Når baconskiverne er lettere sprøde, lægges de til side på et stykke køkkenrulle.

Skær mørbraden i gode bøffer på ca. 2 cm i tykkelsen og tryk dem lidt flade med håndfladen. Steg dem på panden med baconfedt og smør.

Brun dem af ved høj varme i 1 minut på begge sider. Krydr med salt og peber og steg dem videre ved middelvarme i cirka 3 minutter på hver side. Tag af varmen og anret i et fad. Sæt eventuelt fadet i en lun ovn for at holde bøfferne lune.

Rist champignon godt af ved høj varme et par minutter på panden i baconfedtet. Tilsæt mere smør, hvis nødvendigt.

Skrue ned til middel varme, og sauter løgene på samme pande. Sauter løgene i nogle minutter, til de er klare og bløde. Tilsæt grøntsagsboullion, piskefløde, champignon og grofthakket sprød bacon på panden. Smag til med salt, peber og timian.

Fordel saucen med løg, bacon og champignon overe mørbradbøfferne.

Drys med frisk timian eller persille inden servering.