Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/one-pot-tortellini-suppe/ Aftensmad Efterår, Familiefavoritter, Forår, Frokost, Italiensk, Mad på budget, Nem Hverdagsmad, Sommer, Vegetar, Vinter

One pot tortellini suppe

Lækker one pot tortellini suppe som serveres rygende varm med smeltet ost og masser af grøntsager, som gør suppen både mættende og virkelig velsmagende.

Det er rigtig comfort mad! Hyggemad når det er dejligst, og den er både perfekt til at nyde udendørs en kølig sommeraften eller på efterårs- og vinterdage. Skøn året rundt!

Det er en mættende og lækker suppe, fyldt af umami fra de soltørrede tomater og osten. Tortellini er lavet af frisk pasta, hvilket gør retten super hurtig at servere, så der kan være mad på bordet på under en halv time. Dejlig hverdagsvenligt.

One pot tortellini suppe
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT25MPT20M4
Ingredienser
  • 1 squash, i små tern
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, pressede
  • 50 g soltørrede tomater i olie, finthakkede
  • 100 g spinat
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 0,50 tsk chiliflager, alt efter smag
  • 8 dl grøntsagsbouillon
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dl piskefløde
  • 250 g frisk tortellini
  • 75 g parmesan, eller anden hård ost, fintrevet
  • 1 spsk olivenolie, til stegning
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 125 g frisk mozzarella
  • 1 håndfuld frisk basilikum
  • 4 skiver brød
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Varm en gryde op med olie og rist squash i tern ved høj varme til de får stegeskorpe.

Skru ned for varmen og sauter løgene, til de bliver klare og bløde.

Tilsæt hvidløg, soltørrede tomater, spinat, basilikum og chiliflager og rør det godt igennem.

Tilsæt derefter grøntsagsbouillon, hakkede tomater og piskefløde og varm retten op til kogepunktet.

Kom tortellini i gryden og lad det simre efter anvisning på emballagen.

Drys med parmesan – eller anden hård ost – og server den rygende varme tortellini suppe i skåle med mozzarella plukket i mindre stykker og et drys basilikumblade.