Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/stegt-roedspaette/ Aftensmad Familiefavoritter, Fisk & Skaldyr, Mormormad, Nem Hverdagsmad

Stegt rødspætte med persillesauce

Stegt rødspætte med persillesauce og nye danske kartofler er virkelig så lækkert og skøn sommermad at servere for familien.

De lækre hele rødspætter smager vidunderligt, og det er lidt hyggelig nippemad at sidde og pille det saftige kød fra fisken. Hvis man gerne vil undgå ben i fisken, kan man naturligvis også godt lave retten med rødspættefilet i stedet. En rødspættefilet skal stege lidt kortere tid, men ellers er opskriften det samme og begge smager dejligt

Det er helt enkelt og lækkert.

Prøv også: min opskrift på stjerneskud >>

PT45MPT45M4

Stegt rødspætte med persillesauce

Tid i alt45 min.
Arbejdstid45 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • Smørstegt rødspætte
  • 4 hel rødspætte
  • 1 æg, sammenpisket
  • 2 dl rugmel
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Persillesovs
  • 2 spsk smør
  • 2 spsk hvedemel
  • 5 dl mælk
  • 0,50 øko citron, saft og skal herfra
  • 2 håndfulde persille, finthakket
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Tilbehør
  • 1 kg kartoffel, kogte
  • vand til at koge kartoflerne i
  • 1 spsk salt, til at koge kartoflerne i
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Stegt Rødspætte
Skyl og rens rødspætterne grundigt og dub dem tørre med køkkenrulle. Vend dem i sammenpisket æg  og derefter i rugmel blandet med salt og peber. Lad dem hvile i 10 minutter, så paneringen sætter sig.

Smelt smør og olie på en pande og steg rødspætterne gyldne ved middel varme i 7-8 minutter på hver side. Vent gerne med at vende dem til de er helt færdigstegt på den ene side, hvorefter de kan stege færdig på den anden side.

Kartoflerne
Kom  kartoflerne i en gryde med rigeligt letsaltet koldt vand, kog op og kog derefter i 15-20 minutter, eller til de er møre alt efter størrelsen af kartoflerne. Tjek om de er klar og møre og hæld derefter vandet fra gryden og gem lidt af kartoffelvandet til saucen.

Persillesovs
Smelt smør i en lille kasserolle og piske hvedemel i til en melbolle. Pisk derefter mælk og kartoffelvand i lidt ad gangen til saucen har en god konsistens.

Kog persillesaucen igennem et par minutter under omrøring og smag den derefter til med citronsaft, fintrevet citronskal, masser af persille, salt og peber.

Servering
Server de friskstegte rødspætter med kartofler, persillesauce og et drys persille.