Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/chana-masala/ Aftensmad Efterår, Forår, Indisk, Mad på budget, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn, Sommer, Vegetar, Vinter

Chana Masala

Chana Masala er en lækker indisk vegetarret med kikærter og de skønneste duftende og velsmagende krydderier. Det er en lækker ret til alle os der er vilde med dhal og det indiske køkken i det hele taget.

En dejlig budgetvenlig hverdagsret, som kan serveres som en suppe – dvs i al sin enkelhed – eller til ris, quinoa eller toppet med kerner, frø eller lign. Se mange flere tips til retten lige under opskriften

Prøv også: min bedste opskrift på det indiske brød, naan >>

Chana Masala
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT20M4
Ingredienser
  • 2 løg, finthakket
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 5 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk ingefær, fintrevet
  • 2 tsk stødt koriander
  • 0,50 rød chili, finthakket (vurder mængde efter smag)
  • 0,50 tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk stødt gurkemeje
  • 2 tsk garam masala
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 2 dåser kikærter, drænet og skyllede
  • 1 dl grøntsagsbouillon
  • 2 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 3 spsk olivenolie, til stegning
  • Til servering
  • 3 dl basmati ris, kogt efter anvisning på pakken
  • 1 håndfuld frisk koriander, grofthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom løg og spidskommen i en gryde med olie og sauter ved middelvarme, til løgene er klare og bløde.

Tilsæt hvidløg, ingefær, koriander, chili, kardemomme, gurkemeje og garam masala. Rør det godt igennem. Tilsæt derefter hakkede tomater og kikærter.

Bring retten i kog under omrøring og lad det simre uden låg i 20 minutter. Rør jævnligt, og hvis retten bliver for tyk, så tilsæt ca. 1 dl grøntsagsboullion.

Smag til med sukker, salt og ekstra krydderier efter smag.

Server med ris og koriander.