Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/othello-lagkage/ Dessert Fødselsdag, Kager, Kager og søde sager, Lagkage

Othellolagkage

Othellolagkage er en rigtig konditorklassiker, som er opkaldt efter Shakespeares fortælling om Othello – og så smager den fantastisk.

Uhm!
Sådan en Othellolagkage er altså virkelig lækker og en skøn sag at servere med vaniljelagkagebunde med fløjlsblød vaniljecreme, frugtig hindbærmarmelade, sprød makronbund og et dejligt chokoladeovertræk, pyntet med flødeskum og omkranset af et fint marcipanbånd.

Prøv også: flere opskrifter på lagkager >>

PT24HPT2H12

Othello lagkage

Tid i alt24 timer
Arbejdstid2 timer
Holdbarhed2 dage
Kan frysesJa
Antal12 pers.
Ingredienser
  • Lagkagebunde
  • 90 g sukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 5 æg, delt i hvider og blommer
  • 70 g smør, blødt og stuetempereret
  • 100 g hvedemel
  • 60 g mandelmel
  • 1 knivspids salt
  • 1 tsk bagepulver
  • Makronbunde
  • 125 g marcipan
  • 75 g flormelis
  • 2 æggehvide
  • Konditorcreme med flødeskum
  • 1 vaniljestang
  • 6 æggeblomme
  • 120 g sukker
  • 30 g majsstivelse
  • 5 dl sødmælk
  • 1,50 dl piskefløde
  • Pynt og til at samle kagen
  • 150 g hindbærmarmelade
  • 300 g marcipan
  • 50 g glukosesirup
  • 75 g flormelis
  • 2,50 dl piskefløde, pisket til luftig skum
  • Chokoladeglasur
  • 1 dl piskefløde
  • 100 g mørk chokolade, finthakket
  • 25 g glukosesirup
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Lagkagebunde
Pisk sukker, vaniljesukker og æggeblommer til en luftig æggesnaps og pisk smørret i.

Bland hvedemel, mandelmel, salt og bagepulver og vend det i dejen. Pisk æggehviderne stive. Rør forsigtigt 1 spsk i dejen og fold derefter resten i. Fordel dejen i en smurt springform på 20 cm i diameter med bagepapir i bunden.

Bag kagen i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 20 minutter. Afkøl bunden og del kagen i 2 bunde.

Makronbund
Ælt marcipan, flormelis og æggehvider sammen til ensartet konsistens. Sæt en kagering på 20 cm i diameter på en bageplade med bagepapir og sæt bagepapir rundt i kanten. Fordel makronmassen jævnt og bag makronbunden i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 15-17 minutter. Lad bunden køle af.

Konditorcremen
Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Skil vaniljekornene fra hinanden, ved at blande dem med sukker. Rør vaniljesukker, æggeblommer og majsstivelse godt sammen i en gryde. Pisk mælken i og varm langsomt op til kogepunktet under konstant omrøring til det tykner og bliver en lækker tyk vaniljecreme.

Hæld vaniljecremen i en skål og stil i køleskabet til cremen er helt kold.

Pisk fløden til en luftig flødeskum og vend den i vaniljecremen til en luftig og lækker konditorcreme.

Saml kagen
Sæt en kagering på 20 cm i diameter på et stykke bagepapir og kom kageplast indvendigt langs kanten. Læg en lagkagebund nederst og smør med hindbærmarmelade til ca. 1 cm fra kanten hele vejen rundt.

Kom halvdelen af konditorcremen på den ene bund. Læg makronbunden ovenpå, kom resten af konditorcremen på, og læg den sidste bund på med bunden opad.

Giv lagkagen et lille pres, så den kan sætte sig og sæt den på køl i min. 3 timer.

Chokoladeglasur
Varm fløde og glukosesirup op i en gryde til lige under kogepunktet. Hæld det over chokoladen i en skål og rør det sammen til en blank og glat creme.

Ved servering
Sæt lagkagen på et fad til servering. Fjern kageringen og derefter kageplasten.

Ælt marcipan sammen med flormelis og glukosesirup og rul den ud til en strimmel, der passer til kagens højde og bredde ca. 65 cm. Sæt marcipanbåndet rundt om kagen og fordel chokoladeglasuren på toppen. Lad kagen sætte sig i ca. 15 minutter i køleskabet.

Pisk en luftig flødeskum og fyld den i en sprøjtepose med stjernetylle. Pynt til sidst kagen med flødeskum langs kanten inden servering.