Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/foccasia-med-spinat/ Boller Brød, Brød og Boller, Buffet, Efterår, Forår, Madbrød, Madpakker, Sommer, Studenterfester og studenterkørsel, Vegetar, Vinter

Foccacia med spinat

Her får du min opskrift på lækkert foccacia med spinat,  som er så lækkert at servere som madbrød og tilbehør til alt fra suppe til salater.

Jeg bager gerne brødet i et ovnfast fad, men man kan også sagtens lave små portionsbrød hvor de skønne foccacia er i mindre størrelse – perfekt til picnic og til madpakken. Her er der lidt lækker mozzarella fordel på brødet og det smager jo skønt, når man er begejstrede for lune ostebrød, men man kan undlade, hvis det ikke lige er sagen.

Prøv også: min lækre opskrift på osteboller >>

Foccacia med spinat
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT2HPT15M1
Ingredienser
  • 4 dl vand
  • 20 g gær
  • 100 g grahamsmel
  • 450 g hvedemel
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • Derudover
  • 125 g spinat, frosne
  • 100 g parmesan, friskrevet
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 125 g frisk mozzarella
  • 1 håndfuld frisk timian
  • 1 tsk flagesalt
  • 2 spsk olivenolie, til brødet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Dej
Rør gæren ud i en skål med vand.

Tilsæt olie, salt og grahamsmel og rør det godt sammen.

Tilsæt hvedemel lidt efter lidt, rør det godt igennem til en lind dej og ælt derefter, til dejen er let klistret og blød.

Kom dejen i en ren skål og lad den hæve i 1 time på køkkenbordet med et rent klæde over.

Spinat
Kom frossen spinat på en pande og lad det tø op ved middelvarme. Rør, til al væden er fordampet. Tag panden af varmen og vend spinat med parmesan og hvidløg.

Foccacia
Beklæd et ovnfast fad på ca. 25 × 25 cm med bagepapir og tryk dejen ud i formen. Lad den hæve i 30 minutter.

Pensl dejen med lidt olivenolie og stik derefter dybe huller ned i brødet med fingrene. Fordel klatter af spinatblandingen over og tryk det halvt ned i dejen. Riv den friske mozzarella i stykker og fordel over brødet, dryp med lidt olie og drys med timian og salt.

Bag den i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca. 20 minutter og drys med lidt frisk timian inden servering.