Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/musliboller/ Boller Brød og Boller, Madpakker

Müsliboller

Super saftige müsliboller som virkelig er helt uimodståelige.

De er dejligt rustikke og virkelig nemme at bage.

Dejen kan både koldhæve natten over i køleskabet eller man kan lade den hæve på køkkenbordet og have friskbagte boller inden for relativt kort tid.

Det er en rigtig skøn bolle til eftermiddagssulten, til morgenmaden og til at have med i madpakken til bare at spise som den er. Her får du min bedste opskrift på müsliboller.

Prøv også: min bedste opskrift på koldhævede boller >>

Musliboller
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT10HPT15M12
Ingredienser
  • 4,50 dl vand
  • 10 g gær
  • 1 spsk honning
  • 10 g salt
  • 400 g hvedemel
  • 50 g grahamsmel
  • Müsliblanding
  • 50 g havregryn, grovvalset
  • 50 g dadel, grofthakkede
  • 40 g mandler, grofthakkede
  • 30 g solsikkekerner
  • 60 g mørk chokolade
  • 25 g hasselnødder
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør gær ud i vand og tilsæt honning, müsliblanding, grahamsmel og hvedemel og rør det godt sammen.

Lad dejen stå i 30 minutter og rør først derefter salt i.

Ælt dejen godt, gerne i en røremaskine, til den er blød og smidig.

Dæk skålen til med et låg.

Med koldhævning: Lad dejen hæve på køkkenbordet i en time, fold dejen et par gange i skålen under hævning på køkkenbordet. Stil derefter dejen i køleskab natten over.

Uden koldhævning: Lad dejen hæve til dobbelt størrelse på køkkenbordet i to timer. Fold dejen et par gange i skålen under hævning den første time på køkkenbordet og lad den derefter hæve uden at folde dejen den sidste time.

Derefter
Kom dejen ud på et meldrysset bord og fold den nænsomt 1-2 gange. Skær boller ud med en fast spartel. Vær nænsom, så luften ikke presset ud af dejen. Sæt bollerne på en bageplade med bagepapir og lad dem bollerne efterhæve i 45 minutter.

Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 10 minutter. Skrue derefter ovnen op til 225 grader og bag videre i cirka 6-8 minutter eller til bollerne er lækre og sprøde i skorpen.