Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/sund-dadelskaal-med-friske-baer/ Brunch Dessert, Kager og søde sager, Snacks, Sommer

Daddelskål med friske bær

En fin daddelskål med græsk yoghurt, friske bær, lidt chokolade og mynte er en dejlig frisk og lækker dessert og god til fx et brunchbord.

Det er en lidt sjov og anderledes servering, og jeg synes altid de er et hit at servere både for min familie og gæster til brunch.

De kan sagtens laves i god tid og selve skålene kan holde sig en uge i køleskab og et par måneder i fryseren. De skal dog først fyldes lige inden servering.

Prøv også: opskrift på lækre bananpandekager >>

Daddelskål med bær
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT60MPT30M4
Ingredienser
  • 40 g mandler
  • 1 tsk kanel
  • 2 spsk kakao, usødet
  • 150 g medjool dadler, uden sten
  • 2 dl græsk yoghurt 10 %
  • 150 g bær, fx hindbær, jordbær, blåbær
  • 1 håndfuld frisk mynte, lidt blade herfra til pynt
  • 30 g mørk chokolade, grofthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Hak mandlerne til en grov mandelmel i en foodprocessor, tilsæt kanel, kakao og dadler og kør til det er helt jævnt. Stil dadelmassen i køleskabet i 15 minutter.

Form skåle af daddelmassen. Kom papirsforme sat i en fast muffinform, svarende til det antal dadelskåle du laver. Fordel dadelmassen i hver form, så det danner en fin skål. Stil på køl i en time tid og glat derefter formen pæn.

Tag dadelskålen ud af formen og anret med græsk yoghurt, friske bær, lidt chokolade og frisk mynte.