Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/logsuppe/ Aftensmad Bålmad, Efterår, Franske retter, Suppe, Vegetar, Vinter

Fransk Løgsuppe

Fransk løgsuppe med hvidløg og ostebrød er en favorit, som jeg vender tilbage til år efter år, og særligt i efterårsmånederne, når det begynder at blive koldt.

Løgsuppe er en nem og lækker hverdagsret, budgetvenlig og smager virkelig skønt!

Suppe er for mig ægte comfortfood, det er så hyggeligt og emmer af hygge, stearinlys og kulde og mørke udendørs – og god varme og hygge indendørs.

Prøv også: Opskrift på lækre osteboller >>

Løgsuppe med ostebrød
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT60MPT30M4
Ingredienser
  • 700 g løg, skåret i tern
  • 6 fed hvidløg, finthakkede
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk rød chili, finthakket
  • 2 tsk timian, tørret
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 1 spsk balsamico
  • 1 spsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Derudover
  • 8 skiver brød, fx grydebrød
  • 125 g frisk mozzarella, skåret i skiver
  • 2 fed hvidløg, skåret i halve
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom løg, hvidløg og olivenolie i en gryde og sauter ved middelvarme, til løgene er klare og bløde. Tilsæt sukker og rør fortsat godt rundt, til det karamelliserer, og løge­ne bliver lidt mørkere.

Kom chili, timian, grøntsagsbouillon og balsamico i gry­den, kog op og lad det simrekoge svagt i 20 minutter. Smag til med salt, peber og evt. mere balsamico.

Hviddløgsostebrød
Gnid brødskiverne med overskåret hvidløg, fordel skiver af mozzarella på og sæt brødskiverne på en bradepan­de med bagepapir og bag dem i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca. 10 minutter, til osten smelter.

Server suppen i skåle med de varme ostebrød til.