Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/raasyltede-blommer/ Dessert Efterår, Kager og søde sager

Syltede blommer med rom + råsyltede blommer uden alkohol

Syltede blommer smager af sensommer og er vidunderlige som en enkel dessert med råcreme, til vaniljeis, i en trifli eller som tilbehør til ost.

Her får du min opskrift på syltede blommer med rom  og min opskrift på syltede blommer uden alkohol, som mine børn er glade for og som er god til morgengrød og hverdage. Jeg holder lige meget af begge varianter, og laver gerne begge dele på samme tid, så der er syltede blommer til flere lejligheder og til dessert til hele familien.

Prøv også: min opskrift på blommekage >>

Råsyltede blommer med rom eller portvin + råsyltede blommer uden alkohol
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT60MPT30M8
Ingredienser
  • Råsyltede blommer med rom
  • 500 g blommer
  • 200 g sukker
  • 1 dl vand
  • 2 dl mørk rom
  • 1 vaniljestang
  • Råsyltede blommer uden alkohol
  • 500 g blommer
  • 200 g sukker
  • 1 dl vand
  • 1 vaniljestang
  • 2 hele nelliker
  • 1 kanelstang, eller 1 tsk. stødt kanel
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Råsyltede blommer med rom eller portvin
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og fordel i sukkeret. Kom den tomme vaniljestang, sukker, vanilje og vand i en gryde og kog op. Lad det simre i 5 minutter uden låg.

Halver blommerne og fjern stenene. Skær dem i kvarte, eller mindre stykker hvis de er meget store. Kom blommerne i gryden og lad det simre under låg i et par minutter. Sluk for varmen og tilsæt rom eller portvin.

Hæld på rengjorte skoldede glas og lad det trække i køleskab eller et køligt rum i 2-3 uger.

Råsyltede blommer uden alkohol

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud og fordel i sukkeret. Kom den tomme vaniljestang, sukker, vanilje, nelliker, kanel og vand i en gryde og kog op. Lad det simre i 5 minutter uden låg.

Halver blommerne og fjern stenene. Skær dem i kvarte, eller mindre stykker hvis de er meget store. Kom blommerne i gryden og lad det simre under låg i et par minutter. Hæld på rengjorte skoldede glas og lad det trække i køleskab eller et køligt rum i 2-3 uger.