Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/gulerodssuppe/ Aftensmad Halloween, Nem Hverdagsmad, Opskrifter til børn - Hverdagsfavoritter børn, Suppe

Gulerodssuppe

Smukkeste solgule gulerodssuppe som smager dejligt og som børnene er vilde med!

Denne gulerodssuppe er på listen med nem hverdagsmad, for den tager vitterligt ikke lang tid at lave og så smager den bare godt.

Med masser smag af gode krydderier og cremet kokosmælk. Hvis man ikke har koriander eller spidskommen i køkkenskuffen, eller bare får lyst til at variere den, så vil den også være lækker med ingefær og man vil kunne slippe virkelig godt afsted med at erstatte 1/3 af gulerødderne med kartofler, knoldselleri eller porre.

Prøv også: flere gode suppeopskrifter >>

Gulerodssuppe med kokosmælk
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT30MPT15M4
Ingredienser
  • 3 løg, finthakkede
  • 4 fed hvidløg
  • 2 tsk stødt spidskommen
  • 3 tsk stødt koriander
  • 2 tsk sød paprika
  • 1 kg gulerod, skåret i tern
  • 1,50 liter grøntsagsbouillon
  • 200 ml kokosmælk
  • 1 tsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Topping
  • 2 spsk kokosmælk
  • 1 håndfuld bredbladet persille
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kom olie i en gryde og sauter løgene ved middelhøj varme, til de er bløde og klare.

Tilsæt hvidløg, spidskommen, koriander, paprika og gulerødder. Rør rundt i et minuts tid og tilsæt derefter grøntsagsbouillon, start med 1,3 liter, så konsistensen kan justeres til efter smag.

Lad det simre, til gulerødderne er møre. Kom kokosmælk i suppen og blend, til den er cremet og luftig. Tilføj grøntsagsbouillon, til konsistensen er som ønsket. Smag til med salt og peber.

Server med lidt kokosmælk dryppet på og et drys bredbladet persille.