Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/aeg-og-ost-bagt-i-brod-ala-toast/ Brunch Frokost, Madpakker, Morgenmad, Studenterfester og studenterkørsel

Æg og ost bagt i brødskål

Brødskål med æg og skinke er en lækker og nem anretning til en lækker frokost, en skøn brunch eller til madpakken.

Det er jo nærmest en lille tærte eller æg en cocotte, hvor brødet udgør en spiselig skål til alle herlighederne.

Her har jeg lavet dem med cremet flødeost, en smule pesto, lidt skinke og æg. De er super nemme at lave og smager virkelig dejligt.

Prøv også: min opskrift på scrambled eggs >>

PT30MPT15M4

Brødskål med æg og skinke

Tid i alt30 min.
Arbejdstid15 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 4 skive brød
  • 1 spsk smør
  • 2 spsk flødeost, naturel
  • 2 tsk pesto
  • 2 tsk dijon sennep
  • 4 skiver skinke
  • 4 æg
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rul brødet fladt med en kagerulle og smør den med lidt smør på den ene side og flødeost, pesto og dijon på den anden side.

Kom brødskiven ned i en fast muffinsform – smørsiden vendt ud af – og form brødet så det danner en lille skål med plads til fyld.

Kom skinke ned i hver brødskål og slå derefter et æg ud i hver.

Bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i ca 15 minutter eller til æggehviden er perfekt stivnet og blommen stadig er blød.