Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/vodka-pasta/ Aftensmad Efterår, Familiefavoritter, Forår, Italiensk, Mad på budget, Pasta, Sommer, Studenterfester og studenterkørsel, Vegetar, Vinter

Vodka Pasta

Vodka pasta – eller penne alla vodka – er gået viralt. Det gjorde den første gang allerede tilbage i 80´erne, selv om det selvsagt nok gik langsommere og offline dengang. Populariteten dengang og nu, er der ikke noget at sige til, for denne ret smager simpelthen så godt.

Nemt, hurtig og hverdagsvenlig pastaret. Retten består i al sin enkelhed primært af tomat, fløde og de to bindes på magisk vis sammen med vodkaen. Alkoholen i vodkaen fordamper under tilberedning og det er kun en ganske lille portion der skal til, så jeg er helt tryg ved også at servere den for mine børn.

Prøv også: Få flere pasta opskrifter her >>

Vodka Pasta
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT20MPT15M4
Ingredienser
  • 1 løg, finthakket
  • 0,50 dl vodka
  • 1 dåse flåede tomater
  • 1 spsk koncentreret tomatpuré
  • 1,50 dl piskefløde
  • 25 g parmesan, eller anden hård ost
  • 400 g pasta penne
  • 1 tsk olivenolie
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
  • Til servering
  • 15 g parmesan, eller anden hård ost
  • 0,50 håndfuld bredbladet persille, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Sauter løg på en pande med olie ved middelvarme til de er klare og bløde. Skrue op for varmen og tilsæt vodka, lad det koge af ved høj varme i et halvt minuts tid – men hold godt øje med at panden ikke koger tør. Mos de flåede tomater i en dyb tallerken og rør tomatpuré i. Tilsæt det til panden og skrue ned til middelvarme. Lad det simre til tomaterne er kogt lidt ind og blevet cremet.

Kog imens pastaen i letsaltet vand til den er perfekt mør.

Tilsæt fløde til pastasaucen, rør det godt sammen og kog op igen.

Smag til med salt, peber og friskrevet parmesan og vend pastaen godt sammen i vodkasaucen.

Server på tallerkener med lidt fintrevet parmesandrys og et drys finthakket persille.