Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/ceviche-med-laks/ Festmad Fisk & Skaldyr, Forretter, Nytår, Påskefrokost

Ceviche med laks

Ceviche med laks er skøn som forret eller til en let hovedret på en lun sommerdag, blot serveret med en god grøn salat, lidt vinaigrette, godt brød og et glas kølig hvidvin til.

Det er let, sommerligt og vildt lækkert.

Retten kan også serveret i vinterhalvåret og den smager skønt som en forret til festlige middage eller nytårsaften, hvor man gerne vil have lidt lækkert på bordet. Derudover kan den skønne ret varieres med forskelligt fisk, det kan du se tip til under opskriften.

Prøv også: min opskrift på rejecocktail >>

Ceviche med laks
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT3HPT10M4
Ingredienser
  • 600 g laks, optøet - * se tip omkring frost.
  • 1 citron, saften herfra
  • 2 lime, saften herfra
  • 2 spsk frisk koriander, finthakket
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 2 avocado, skåret i tern
  • 0,50 rødløg, finthakket
  • 1 nektarin
  • flagesalt
  • sort peber, friskkværnet
  • 1 håndfuld frisk koriander, til drys
  • Til servering
  • 1 brød
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Tø den frosne laks op langsomt i køleskab.

Skær laksen i tern og vend fisketernene i citron og limesaft, rørt sammen med hvidløg, koriander, salt og peber. Lad det stå på køl og trække i mellem 10 og 30 minutter – alt efter hvor tilberedt du ønsker fisken.

Vend den marinerede laks med avocado, rødløg og nektarin inden servering og anret på tallerkener med et drys koriander og godt brød.