Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/uimodstaaelig-blaabaersirup/ Hjemmelavede gaver Sirup

Blåbærsirup

Blåbærsirup smager fantastisk til bananpandekager og amerikanske pandekager.

Blåbærsiruppen kan bruges til alverdens dejlige ting. Den er også et hit rørt i morgenmaden, både hvad gælder skyr, yoghurt eller ymer, men også i havregrød frembringer den søde smil.

Den er også god at dryppe på en ostemad med skimmelost eller over en frugtsalat.

Prøv også: opskrift på blåbærmuffins >>

Blåbærsirup
Vil du gerne have billede på udskriften?

Som medlem af VALDEMARSRO Premium får du adgang til en masse ekstra fordele, blandt andet kan du få billede med, når du printer opskrifter og undgå forstyrrende reklamer. Læs mere på Valdemarsro om alle fordelene.

PT45MPT10M1
Ingredienser
  • 225 g blåbær, frosne
  • 100 g sukker
  • 1 dl vand
  • 1 vaniljestang
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Skrab kornene ud af vaniljestangen og fordel dem i lidt af sukkeret.

Kom blåbær, vaniljesukker, sukker, vand og den hele vaniljestang i en gryde og kog op.

Lad det simre i 30-40 minutter.

Sigt siruppen gennem en finmasket sigte, før den hældes på et rent skoldet glas.