Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/vegetar-pad-thai/ Aftensmad Asiatisk, Vegetar

Vegetar Pad Thai med grøntsager

Lækker vegetar Pad Thai fyldt med grøntsager og god smag.

Jeg bruger gerne både broccoli, spidskål og squash i min vegetariske udgave og det er en velsmagende trio, som giver både fylde, nærende mæthed og som komplimentere den lækre tamarindbaserede Pad Thai sauce vældig godt. Tamarind er en bønnelignende frugt, som fåes som paste hos asiatiske købmænd og har en dejlig sød/syrlig smag, der er kendetegnende for Pad Thai.

Prøv også: skøn opskrift på Aloo Gobi vegetar ret>>

PT30MPT30M4

Vegetar Pad Thai med grøntsager

Tid i alt30 min.
Arbejdstid30 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 300 g nudler, brede
  • 1 løg, finthakket
  • 3 fed hvidløg, finthakket
  • 1 spsk ingefær, fintrevet
  • 1 tsk chiliflager
  • 1 squash, i tern
  • 1 broccoli, i buketter
  • 1 spidskål, i strimler
  • 4 æg
  • 200 g bønnespirer
  • 4 forårsløg, finthakket
  • 3 spsk sesamolie, eller anden olie til stegning
  • sort peber
  • Pad Thai Sauce
  • 2 spsk riseddike
  • 2 spsk soja
  • 2 spsk sukker
  • 6 spsk tamarind paste, efter smag
  • Tilbehør
  • 1 håndfuld frisk koriander, grofthakket
  • 2 lime, skåret i både
  • 50 g peanuts, finthakket
  • 1 rød chili, finthakket
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Rør ingredienserne til Pad Thai­ saucen sammen, start med fishsauce, æblecidereddike, soja og sukker og tilsæt tamarind lidt efter lidt, smag til undervejs med tamarind efter smag, til du synes smagen er skøn. Rør til en ensartet konsistens og stil den til side.

Kog nudler efter anvisning på pakken og skyl dem straks med iskoldt vand, så de ikke klistrer sammen. Lad dem dryppe af i en sigte.

Varm olie op i en wok eller en stor pande og tilsæt løg, hvidløg, ingefær, chiliflager og steg det hurtigt. Vend derefter squash, broccoli og spidskål i retten. Kom nud­lerne i wokken og steg dem hurtigt, mens de vendes flere gange undervejs.

Slå æggene ud i wokken og vend retten sammen flere gange, mens æggene sætter sig. Tilsæt derefter pad thai­saucen, samt bønnespirer og forårsløg. Vend det godt sammen.

Server i dybe tallerkener med frisk koriander, finthakke­de peanuts, lime i både og finthakket rød chili.