Valdemarsro https://www.valdemarsro.dk/kartoffelmos/

Kartoffelmos

Luftig og lækker kartoffelmos.

Her får du min bedste opskrift på kartoffelmos som bliver lækker luftig, cremet og skøn. Perfekt til de klassiske danske retter, simreretter og låg til tærter med kartoffelmos.

Kartoffelmos laver man af efterårets og vinterens lidt melede kartofler. Det duer ikke med nye kartofler. Sørg endelig også for at lave mosen, mens kartoflerne er rygende varme og ikke at piske for længe, for så bliver mosen sej. Tricket er først at mose kartoflerne godt med smør og først derefter piske den varme mælk i.

PT45MPT15M4

Kartoffelmos

Tid i alt45 min.
Arbejdstid15 min.
Antal4 pers.
Ingredienser
  • 1 kg kartoffel, skrællede
  • 75 g smør, i tern
  • 1,50 dl mælk
  • 1 knivspids muskatnød, friskrevt
  • salt
  • sort peber, friskkværnet
Udskriv
Føj til indkøbsseddel
Føj til favoritter
Hold min skærm tændt
Fremgangsmåde

Kog kartoflerne i usaltet vand, til de er møre.

Lun mælken i en kasserolle til den er ca. 50 grader varm.

Mos de varme nykogte kartofler let med smør og pisk derefter kartoffelmosen med en elpisker, tilsæt imens den varme mælk lidt efter lidt, til konsistensen af kartoffelmosen er cremet, luftig og fløjlsblød.

Smag til med salt og peber, samt friskrevet muskatnød.